Vejen fra flygtning til byrådsmedlem

foredrag Fredensborg Husholdningsforening har inviteret dansk-palæstinenseren Suzan Daoud til at komme og fortælle om sit liv som flygtning i foredraget 'Vejen væk fra Baalbeck'. Det foregår tirsdag 9. oktober kl 19 i Lindehuset, Jernbanegade 28B i Fredensborg.

Suzan Daoud vil fortælle om sit dramatiske liv fra opvæksten som statsløs palæstinenser i flygtningelejren i Baalbeck i Libanon, og til hun og familien landede i Danmark.

Siden har Suzan Daoud har fået sig en uddannelse og et arbejde, hun er blevet gift og fået tre sønner. Hun har involveret sig i frivilligt arbejde i sit lokalmiljø og er ikke mindst folkevalgt byrådsmedlem i Fredensborg Kommune.

Hvordan tilegner man sig fra den ene dag til den anden en ny kultur, et nyt sprog og et nyt tankesæt? Suzan Daoud føler sig som palæstinenser i hjertet, men har skabt rammen for sig selv og familien i Danmark.

Efter foredraget vil der være mulighed for at købe en signeret kopi af Suzan Daouds bog 'Vejen væk fra Baalbeck'.

Entré 70 kr., medlemmer 40 kr. inklusiv kaffe og kage.

jesl

Publiceret 04 October 2018 06:00

SENESTE TV