Nordisk stemning i KulturStationen

KulturStationen i Humlebæk får besøg af to garvede musikere, som begge har sunget og optrådt i mange år

Fredag 5. oktober klokken 19.30 får KulturStationen i Humlebæk besøg af to garvede musikere, som begge har sunget og optrådt i mange år. Det er Lone Grunwald, som synger smukke sange med nærvær og nerve, og guitaristen Finn Christiansen akkompagnerer viserne som en ren troubadur.

De to musikere har ønsket, at det bliver en aften med alsang. Derfor bliver gæsterne også inviteret til at synge med på de fine nordiske viser og sange.

Entreen på 50 kroner donerer musikerne til KulturStationen og derfor håber de og KulturStationen, at rigtig mange har lyst til at synge med.

Lone Grunwald og Finn Christiansen er begge født og opvokset på Bornholm, og de optræder i hele landet. Lone Grunwald er uddannet sanger og har optrådt i diverse revyer og cabareter. Finn Christiansen er en skolet klassisk guitarist. Han har spillet og sunget i diverse sammenhænge blandt andet flere pladeproduktioner.

Publiceret 01 October 2018 07:00

SENESTE TV