På søndag 16. september giver Fredensborg Brass Ensemble fødselsdagskoncert og byder på fødselsdagskringle i pausen. Pressefoto

På søndag 16. september giver Fredensborg Brass Ensemble fødselsdagskoncert og byder på fødselsdagskringle i pausen. Pressefoto

Fødselsdag for fuld messing og kringle

Fredensborg Brass Ensemble holder 20 års jubilæum

17 medlemmer af Fredensborg Brass Ensemble kan i år fejre, at det er 20 år siden, de begyndte med at spille sammen. Det fejres med en fødselsdagskoncert i Kulturhus Fredensborg Gl. Biograf søndag 16. september.

Mange af medlemmerne har været med helt fra begyndelsen, og ikke mindst ensemblets faste dirigent Henrik Madsen har trukket et stort læs for at få messingblæserne op på det høje musikalske niveau.

Programmet ved fødselsdagskoncerten favner bredt med blandt andet musik af Henrik VIII arrangeret for messingensemble af Mogens Andresen, musik af Chris Hazell, der beretter om fire fantastiske katte, klovnemusik, solister og et par flotte marcher.

Koncerten er kl. 15. Billetter 75 kr. købes hos Fredensborg Boghandel tlf. 4848 0173 eller i døren. I pausen byder ensemblet på fødselsdagskringle og en kop kaffe eller the.

jesl

Publiceret 13 September 2018 13:00

SENESTE TV