Rød blok? Blå blok? Sig selv nok?

radikalt Som overskriften antyder, så kan det blive særdeles interessant at høre den politisk aktuelle radikale leder Morten Østergaard.

Og det har man mulighed for allerede tirsdag 4. september på Louisiana kl. 19.30.

De Radikale har i årtier siddet med nøglen til magten og har forankret regeringen i midten af Folketinget.

Men hvad nu, hvor blokkene er i opbrud? Hvad vil partiet og manden, som leder det i dag og som står på skulderen af de karismatiske ledere Marianne Jelved og Margrethe Vestager?

Kan han holde sammen på De Radikale, der nu også er begyndt at tale om udlændinge og danskhed?

Det blot nogle af de spørgsmål, der tages op denne live-aften i samtale med vært Marc-Christoph Wagner. Og publikum er velkommen til at blande sig i debatten.

Der er gratis adgang for museets gæster.

-vik

Publiceret 02 September 2018 10:00

SENESTE TV