'Dyrk livet' skal lære unge om mad og klima

Ungfredensborg præsenterer nyt kursus i samarbejde med Haver til Maver og Aarstiderne

uddannelse På et nyt UngAkademi-kursus som Ungfredensborg i samarbejde med Haver til Maver og Aarstiderne præsenterer, vil unge i Fredensborg Kommune blive klogere på trends inden for råvarer og madlavning og Jordens klimamæssige tilstand.

På 'Dyrk Livet' præsenteres de unge for aktuelle perspektiver på klimaudfordringer, fødevaretrends, dyrkningsmetoder og biodynamisk landbrug.

Jord under neglene

Der er garanti for, at de unge på 'Dyrk Livet' vil få jord under neglene, nye smagsoplevelser, inspiration til at lave god og sjov mad og ikke mindst få skovlen under den jordforbindelse, der er mellem dyrkning og produktion af fødevarer, skriver Ungfredensborg i en pressemeddelelse.

Undervisningen på kurset er for de 14-17-årige og varetages af et hold bestående af landmænd, kokke og gartnere fra Maver til Haver og Aarstiderne, samt gæsteundervisere.

Dyrk Livet foregår i løbet af efteråret og januar. Den fulde undervisningsplan og yderligere detaljer kan ses på www.ungakademi.dk

UngAkademi er et tværkommunalt samarbejde mellem ni ungdomsskoler.

jesl

Publiceret 02 September 2018 09:00

SENESTE TV