sdr

sdr

Børnekor søger børn

Fritid Fredensborg Provstis Børnekor søger børn. Alle børn fra 1. til 3. klassetrin, som er glade for sang og musik, er velkomne til at deltage i børnekorarbejdet i Fredensborg Provsti.

Fredensborg Provstis Børnekor består af cirka 40 børn i alderen seks til ni år. Der bliver arbejder med et bredt sammensat repertoire: Klassisk og rytmisk, salmer, sange og viser.

"Udover at synge danser vi og spiller på rytmeinstrumenter. Det er nemlig vigtigt at få hele kroppen med, når man synger. Og så skal det være sjovt og hyggeligt at gå til kor," skriver koret i en pressemeddelelse.

Det traditionelle korarbejde suppleres med et varieret udbud af aktiviteter så som koncerter i samarbejde med professionelle musikere, videooptagelser, workshops, korstævner med mere. Herudover medvirker børnekoret selvfølgelig en gang imellem ved gudstjenesterne i sognekirkerne.

Der er ingen krav om nogen forkundskaber for at deltage i børnekoret. Man kan læse mere om koret på www.fredensborgprovsti.dk.

Publiceret 01 September 2018 08:00

SENESTE TV