Sommerkoncerter i slotskirke

Musik Igen i år indbydes til sommerkoncerter i Fredensborg Slotskirke fire onsdage klokken 17.30 i slottets rundvisningsperiode. . Der er gratis adgang til alle koncerter, som varer cirker 45 minutter.

    Onsdag 11. juli klokken 17.30 spiller Lene Langballe, zink og blokfløjte og organist Anne Kirstine Mathiesen fra Køge kirke. Musik fra Chr. 4.´s hof.

    Onsdag 18. juli klokken 17.30 spiller Niels Tilma, baroktrompet og organist Christian Præstholm fra Sct. Mortens kirke i Randers. Musik af Præstholm, Telemann, Purcel og Clarke.

    Onsdag 25. juli klokken 17.30 synger og spiller Marianne G. Nielsen, sopran, Tinne Albrechtsen, violin og organist Ørjan Horn Johansen fra Helligåndskirken København. Musik af Buxtehude og Händel.

    Onsdag 1. august klokken 17.30 spiller Eva Østergaard, tværfløjte og Heinrich Christensen, organist ved King´s Chapel i Boston. Musik af blandt andre Carl Nielsen, Couperin og Woodmann.

Alle koncerter er arrangeret af Fredensborgkirkerne og støttet økonomisk af Augustinus Fonden og Fredensborg Kommune.

Publiceret 03 July 2018 07:00

SENESTE TV