26-årige Kristian Hegaard skal være folketingsmedlem for en periode, når han skal vikarierer for partifællen Martin Lidegaard, der skal på barselsorlov. PR-foto
26-årige Kristian Hegaard skal være folketingsmedlem for en periode, når han skal vikarierer for partifællen Martin Lidegaard, der skal på barselsorlov. PR-foto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kristian Hegaards vilde drøm går i opfyldelse

Det 26-årige byrådsmedlem Kristian Hegaard (R) skal være folketingsmedlem og vikarierer for Martin Lidegaard

I 7. klasse var han formand for sin folkeskoles elevråd i Humlebæk og kæmpede for nye fodboldmål. Til påske skal han et par måneder i Folketinget.

”Jeg glæder mig helt vildt. Det er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse”.

Sådan lyder den første reaktion fra 26-årige jurastuderende og byrådsmedlem Kristian Hegaard (R) efter det står klart, at han skal møde som parlamentariker på Christiansborg med første arbejdsdag 18. april.

Kristian Hegaard træder for partifællen Martin Lidegaard, der skal på barselsorlov. Vikariatet er for tre måneder.

Den unge radikale politiker fik et flot førstegangsvalg i Nordsjællands Storkreds med 968 personlige stemmer ved Folketingsvalget i 2015.

Som følge af Kristians handicap hvor han er bundet til en elektrisk kørestol, er der endvidere en række praktiske forhold. Han bliver det blot andet folketingsmedlem i kørestol siden 1849. Derfor bliver en særlig plads indrettet, så han kan sidde der.

Valgt som 18-årig

Trods sin unge alder er Kristian Heegaard en erfaren politiker og fighter. Som kun 18-årig gymnasieelev blev han valgt til byrådet i Fredensborg Kommune, hvor han har siddet lige siden.

“Jeg glæder mig til at kunne bidrage med erfaringer fra byrådsarbejdet. Den indsigt jeg har fået fra lokale forhold hos rigtige mennesker og institutioner, er jeg sikker på vil være en fordel i mit nye arbejde” påpeger Kristian Hegaard.

Derudover mener han, at der er mulighed for at sætte fokus på lokale forhold som eksempelvis kystbanen eller modulvogn ved §20-spørgsmål til ministrene.

Hvem er spasseren nu

Han blev blandt andet landskendt i 2015, da et flertal i Fredensborg Kommune udelukkede ham for beslutninger på handicapområdet ved at erklære ham inhabil.

En beslutning som Kristian under stor mediebevågenhed modsatte sig og sidenhen fik omstødt i Statsforvaltningen. Desuden blev han sidste år med medieopmærksomhed sagsøgt for injurier af sin underviser i skatteret på jurastudiet. En sag han vandt i både byretten og landsretten.

Endvidere medvirkede han i 2016 i TV-programmet ”Hvem er spasseren nu” på TV2 Zulu, hvor han tog fusen på tilfældige mennesker, der blev optaget med skjult kamera.

Programmet blev nomineret til to priser ved awardshowet 'TV-prisen'.

Publiceret: 16. Marts 2017 10:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt