Onsdag indvies Danmarks største klimatilpasningsprojekt i Kokkedal. Projektchef Jørgen Dreyer står foran den nye klatrevæg, der er et af de nye highlights, hvor underlaget kan håndtere regnvandet fra de store skybrud. Foto:Peter Mailand
Onsdag indvies Danmarks største klimatilpasningsprojekt i Kokkedal. Projektchef Jørgen Dreyer står foran den nye klatrevæg, der er et af de nye highlights, hvor underlaget kan håndtere regnvandet fra de store skybrud. Foto:Peter Mailand
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kokkedal klar til skybrud

Onsdag klippes snoren til Danmarks største klima-tilpasningsprojekt som bliver indviet af borg- mesteren

Af Peter Mailand

Samarbejde!” Projektchefen, for Danmarks største klima-tilpasningsprojekt, Jørgen Dreyer, er ikke i tvivl om, hvad der har været det vigtigste.

“Når man har så stort et projekt, der går på tværs af både offentlige og private arealer, så der er der ingen tvivl om, at det vigtigste har været at få alle parter med på ideen og få skabt et godt samarbejde. For vand kender jo ingen grænser,” siger han.

Klima-tilpasningsprojektet i Kokkedal, der officielt bliver indviet på onsdag, har været fem år undervejs. Det er fordelt på et samlet areal på omkring 70 hektar , og har en pris på i alt 118,5 millioner kroner. Det er finansieret af en række private og offentlige pengekasser heriblandt Fredensborg Kommune, Realdania , Lokale- og Anlægsfonden samt en række private bolig- og grundejerforeninger i Kokkedal.

Projektet kobler en fysisk håndtering af regnvand med en lang række muligheder for fitness- og sociale aktiviteter, der blandt andet tæller, fem nyttehaver, en skaterbane, en klatrevæg - for nu bare at nævne nogle få af de i alt 40 highlights, projektet rummer.

Men netop fordi, projektet er så stort, så har det også været muligt for ingeniører og arkitekter at tænke stort, fortæller Jørgen Dreyer.

“I stedet for at bare at grave nogle store rør ned i jorden, har tanken fra start været, at få mere ud af pengene ved at tænke det igennem på en anden måde,” siger han og fortsætter:

Flere funktioner

“Så man får nogle arealer med flere funktioner, der både har nogle forløb, der håndtere vandet, når de store skybrud kommer, men også har en anden funktion, når solen skinner, hvor man tænker fritids- og sociale aktiviteter ind i det offentlige rum,” forklarer han.

Forløb i landskabet

Ifølge Jørgen Dreyer blev vandet tidligere samlet fra tage og overflader i rør under jorden og ud i Usserød Å. Med det resultat, at når vandmasserne fra de store skybrud væltede ned, løb åen over sine bredder og oversvømmede store dele af området.

“Nu gælder det om at lade vandet blive liggende, hvor det falder i området og lade noget sive ned til grundvandet og der er tænkt nogle forløb ind i landskabet, der leder vandet bestemte steder hen og samler det op. Tanken har været at skabe nogle åbne bassiner i landskabet, der kan fyldes op i takt med at vandet kommer og kan rumme vand fra fem, ti og tyve års hændelser, ” forklarer han.

“For eksempel har vi anlagt en række omvendte vejbump, hvor vandet løber fra kar til kar, og samler vandet op i takt med at det hele bliver oversvømmet - og så lede det hele væk igen indenfor 24 timer,” siger han.

Skybrud to dage i træk

Og netop tiden er vigtig forklarer Jørgen Dreyer.

“Vi havde et tidspunkt hvor der kom to skybrud to dage i træk. Derfor er det vigtigt, at vi kan håndtere vandet i takt med, at det falder,” siger han.

Jørgen Dreyer glæder sig til indvielsen på onsdag.

“Enten skal der virkelig komme et skybrud, ellers så skal solen bare skinne,” siger han med et smil.

Publiceret: 12. September 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere