Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Husejer jog tyv på flugt: Så skete dette

39-årig husejer i Fredensborg tog sagen i egen hånd og fik opklaret indbrudsforsøg i sit hjem

En 39-årig mand fra Fredensborg både afværgede og opklarede i weekenden et indbrudsforsøg i sit hjem på Kejserensvej i Fredensborg med en snarrådig indsats.

Fredag ved midnatstid hørte han, at der blevet taget i dørhåndtaget til sit hus. Han åbnede døren og stod ansigt til ansigt med en mand, der med det samme løb fra stedet, oplyser politikommissær Bjarne Vestergaard Olsen fra Nordsjællands Politi.

Den 39-årige optog straks jagten, indhentede manden og forsøgte at fastholde ham, men det lykkedes den flygtende at vriste sig fri og løbe væk.

Indbrudsforsøget, hvor der også blev fundet opbrækningsmærker ved hoveddøren, blev efterfølgende anmeldt til politiet, ligesom gerningsmandens rygsæk blev fundet efter flugten.

Sagen tog imidlertid en ny drejning søndag formiddag lidt før kl. 12, da den 39-årige villaejer var i Netto i Fredensborg. Her spottede han den undslupne indbrudstyv.

På afstand fulgte den 39-årige efter ham samtidig med,  han alarmerede politiet, der straks sendte en patrulje til stedet.

Kort efter blev personen, en 37-årig mand fra Litauen, anholdt, og mandag formiddag fremstillede Nordsjællands Politi ham i grundlovsforhør.

Publiceret: 11. September 2017 11:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt