Arkivfoto: Mostphotos.com
Arkivfoto: Mostphotos.com
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Humlebæk spiser sammen

17. august er der fællesspisning i Humlebæk

Det fælles måltid skaber nye fællesskaber. Derfor inviterer Frivilligcenter Fredensborg torsdag den 17. august til fællesspisning i Frivilligcentret.

Målet er at få mennesker til at mødes omkring et måltid og danne nye relationer – og alle opfordres til at invitere en ven, bekendt eller nabo med.

“Vi sætter spot på fællesskab og det sociale omkring et måltid og inviterer til Grillmad og masser af tilhørende lækkerier. Efter middagen byder vi på te, kaffe og kagebord. Drikkevarer købes til en billig penge,” siger Birgit Bjerre i en pressemeddelelse.

Det koster 70 kroner som betales ved indgangen. Udover den gode mad og samværet over måltidet, vil Humørets Venner underholde med musik og sang.

Alle opfordres til at tage fx en nabo, kollega, studiekammerat eller et familiemedlem med under armen. Det er nemlig både nemmere at komme ud ad døren og træde ind i et nyt fællesskab, når man følges ad.

Arrangementet finder sted i Frivilligcenter Fredensborg i Humlebæk, torsdag den 17. august 2017 kl. 18-21. Da der er begrænset antal pladser, tilrådes hurtig tilmelding.

Tilmelding til Birgit Bjerre på mail: post.birgitbjerre@gmail.com senest mandag den 14. august.

Kontakt evt. Birgit Bjerre på mobil 61 28 48 59 for yderligere information.

Publiceret: 11. August 2017 08:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere