Screendump.
Screendump.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fredensborg Kommune: Hvor er køkkenet i det nye superhus?

Borgmester Thomas Lykke Pedersen undrer sig over, at det kommende hospital i Nordsjælland bliver bygget uden køkken

Af Peter Mailand

Hvor er køkkenet i det kommende Supersygehus?

Det spørger Fredensborgs borgmester Thomas Lykke Pedersen (S), der i et brev til ældreminister Thyra Frank og sundhedsminister Karen Ellemann undrer sig over at det kommende supersygehus bliver områdets største virksomhed med tusindvis af brugere og medarbejdere bliver bygget uden et køkken.

“Vi beder Folketinget og regeringen om at give lov til at tilføje et køkken; ikke at finansiere det,” skriver borgmester Thomas Lykke Pedersen og kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen på vegne af Byrådet i brevet.

Bakker op om ældreråd

Dermed bakker Fredensborg Kommune op om ældrerådene i Nordsjælland, som tidligere har kritiseret det kommende byggeri for at undlade et køkken.

Kritikken går på at det ældre mennesker der får mest brug for hospitalet,

“Vi ved, at det ikke mindst for syge og svækkede er vigtigt at spise godt og have en god ernæringstilstand,” skriver borgmesteren og fortsætter:

“Vi bygger ikke hospitaler i hver generation; derfor skal et byggeri af den størrelse være langtidsholdbart.”

Region Hovedstaden peger på, at kvalitetsfondsmidlerne, der blev sat af for år tilbage, har svært ved at række til de mange hospitalsbyggerier.

“Region Hovedstaden er selv villig til at sætte flere penge af til byggeriet. Man beder derfor som nævnt ikke om flere penge, men om at få lov til at bruge dem, man har. Vi beder jer derfor ligesom Hillerød Byråd at overveje denne sag endnu en gang,” skriver borgmesteren.

Publiceret: 21. April 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

Fik du læst
ANNONCER
Se flere