”Jeg føler, at man var ærlig i Novo Nordisk, da jeg var der. Det skal min bog også være,” siger forfatteren. Pressefoto
”Jeg føler, at man var ærlig i Novo Nordisk, da jeg var der. Det skal min bog også være,” siger forfatteren. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fra succes til fatal fusion: En direktørs bekendelser

20 år i Novo blev det til for Torben Larsen, før han stod med en fyreseddel

72-årige Torben Thaning Larsen, Nivå og tidligere Hørsholm, er en af de centrale medarbejdere, der har oplevet tiden, hvor det, vi i dag kender som Novo Nordisk, for alvor voksede sig stor. I bogen ’Et liv i dansk eksports tjeneste’ har han nu valgt at fortælle om sine op- og nedture i virksomheden.

”Med bogen ønsker jeg blandt andet at gøre folk i Novo Nordisk opmærksom på, at der altså er en fortid. Der er jo en årsag til, at firmaet er blevet så stort, og det er ikke sket fra sidste år til i år. Jeg var med i processen. Det var ikke mig alene, der gjorde det stort, men jeg var en af frontkæmperne.”

Selv om Torbens karriere hos Novo Nordisk først stoppede i år 2000, over ti år efter fusionen mellem Novo Industri og Nordisk Gentofte i 1989, er han ikke i tvivl om, hvorfor han måtte sige farvel.

”Det bunder i fusionsproblemerne mellem Novo og Nordisk,” slår den tidligere direktør fast og tilføjer, at der efter fusionen var for mange direktører – og der dengang samtidig var en intern kamp mellem de tidligere Novo-alfahanner på den ene side og Nordisk-kamphanerne på den anden.

Bogen byder især på anekdoter, der beskriver den tidligere direktørs og virksomhedens mange udfordringer og ikke mindst succeser.

Den er udkommet hos Skriveforlaget.

Publiceret: 07. September 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt