Nikolaj Damm(tv.) vil udpege tilfældige som ambassadører. Her ses han sammen med Per Frost (S) ved indvielsen af skøjtebanen i hovedgaden.
Nikolaj Damm(tv.) vil udpege tilfældige som ambassadører. Her ses han sammen med Per Frost (S) ved indvielsen af skøjtebanen i hovedgaden.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Forening: Tilfældige ambassadører for Fredensborg skal puste nyt liv i byen

Foreningen Fredensborg Smukkest vil udpege tilfældigt udvalgte ambassadører, der skal forpligte sig til at handle i Fredensborg. Handelsformand tror dog ikke på ideen

Tilfældigt udvalgte personer skal være ambassadører for Fredensborg og forpligter sig til at handle byens butikker. Det er, hvad Nikolaj Damm fra foreningen Fredensborg Smukkest vil udpege tilfældigt under den store byfest, der afvikles til sommer.

“Jeg forestiller mig, at vi under byfesten kan gå rundt blandt publikum og udpeger tilfældige personer. Hvor vi siger: Du ser flink ud. Du skal være ambassadør for Fredensborg. Og så får de en gave fra butikkerne, mod at de tilgengæld forpligter sig til at handle i Fredensborg. Så tager vi et billede af dem og lægger det på Facebook. Meningen er så de skal fortælle deres vennekreds, at de skal tænke på butikkerne i Fredensborg næste gang de handler,” siger han til Uge-Nyt.

Håber på opbakning

Derfor har foreningen på torsdag indkaldt butikkerne og enkelte politikere til et møde om byens fremtid og Nikolaj Damm håber, at butikkerne vil bakke op om ideen.

“Jeg håber, at butikkerne vil bakke op om projektet og støtte os. De skal ikke nødvendigvis give os penge, men vi håber, at hver butik vil give en lille gave. Det kan være i form at en vare eller et gavekort. Det bestemmer de selv. Vi skal nok sørge for, at der kommer folk til byen, men vi kan jo ikke tvinge folk ind i butikkerne. Så vi vil opfordre butikkerne til at lave nogle gode slagtilbud,” siger han.

Nikolaj Damm erkender, at der skal tænkes anderledes for at redde handlen i Fredensborg.

Vil ændre folks tankegang

“Vi kan ikke redde Fredensborg, men kongstanken er. at hvis vi udpeger 30-40 ambsassdører, så kan vi måske pille ved folks mindset, og hvis vi kan få folk til at handle lokalt, så kan det måske brede sig som ringe i vandet,” siger han.

Hos Fredensborg Handels- og Håndværkerforening, erkender formand Aage Andersen, at flere butikker i Jernbanegade har det svært, men han tror dog ikke på, at de tilfældigt udvalgte ambassadører kan puste nyt liv i byen.

“Man kan jo ikke på den måde tvinge folk til at handle i butikkerne. Og hvad så, hvis det er en fra Hillerød, der bliver udpeget. Nej, det tror jeg ikke på er løsningen,” siger han.

Publiceret: 23. Januar 2018 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt