Sådan ser der ud hos familien Hoffmann Christensen på Kovangen efter at en bil bragede ind i husets terrassemur juleaften. Foto: Fred Jacobsen
Sådan ser der ud hos familien Hoffmann Christensen på Kovangen efter at en bil bragede ind i husets terrassemur juleaften. Foto: Fred Jacobsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Familie i Fredensborg fik sig et brag af en juleaften

Bil kørte ind i deres hus mens de pakkede gaverne op

En familie på Kovangen i Fredensborg fik i bogstaveligste forstand et brag af en juleaften, da en bil drønede ind i deres hus, mens de søndag aften var ved at pakke julegaverne op.

“Vi sidder og pakker gaver op, og pludselig lyder der et stort brag. Jeg kigger ud og ser, at der er et stort hul i muren,” fortæller Helle Hoffmann Christensen til Ekstra Bladet.

Det, der var sket, var, at en bil var braget ind i familiens hus.

Bilen blev kørt af en 24-årig mand, der til alt held ikke kom til skade i forbindelse med uheldet, som der ifølge Nordsjællands Politi ikke er anden forklaring på, at der kan være tale om for høj fart.

Bilen kørte ind i en mur til terrassen, hvor der blev slået et større hul. Selve huset har ifølge Helle Hoffmann Christensen ikke taget skade.

Ifølge Ekstra Bladet fortsatte familien efter den rystende oplevelse med at pakke gaver ud og havde kun roser til både politiets og brandvæsenets indsats. De var hurtigt til stede - og der blev hurtigt sat afstivere op for at holde muren på plads.

Publiceret: 27. December 2017 11:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt