Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ekstrem motionsdag i Humlebæk

Syv poster skulle løses, da folkeskolens 9. klasser fredag var til alternativ motionsdag i Humlebæk

Motionsdag Under titlen 'Extreme-day', skulle eleverne fra folkeskolernes 9. klasser fredag dyste mod hinanden der var alternativ motionsdag i Humlebæk.

Allerede ved den første post gik det galt. Her blev to elever fra hvert hold spændt fast til et tre meter højt vandrør i håndjern, hvorefter nøglen, , blev smidt ned i røret. Den eneste måde de kunne få fat i nøglen, der var bundet fast til en korkprop, var ved at hælde vand ned i det gennemhullede vandrør. Opgaven for holdet var, at hente vand i spande, fylde vandrøret op så de kunne få fat i nøglen.

Men selvom flere var gennemblødt efter ti minutter, så var kampgejsten intakt.

“Det er megasjovt indtil videre. ,” lød det fra 16-årige Celine Sand Hautop fra Langebjerg Skole.

Selvom klokken kun var 9.30, så var 15-årige Helin Koylu fra Kokkedal Skole klar til flere udfordringer

“Det er superfedt, og jeg er klar,” sagde hun.

Det sidste hold der fik fat i nøglen fra drengene fra Humlebæk Skole.

Og selv om flere ikke kunne mærke deres fingre på grund af det kolde vand, så var de ikke færdige.

“Jeg har en sweater med, så jeg er klar på flere udfordringer,” lød det fra 15-årige Raaman Krishnapillai fra Humlebæk Skole.

Point for samarbejde

Det er 11. gang, at den alternative motionsdag, der er arrangeret af 'Gang i Fredensborg”, afvikles. Undervejs blev elevernes præstation vurderet og hvert hold fik tildelt point ud fra hurtighed, fysik, men også team-spirit og udseende gav point, fortæller projektleder Anne-Lene Haarklou Hansen.

“Vi forsøger, at lave nogle skæve aktiviteter, som eleverne ikke kender i forvejen, så der ikke er nogle der har fordele på forhånd,” siger hun.

Anne-Lene Haarklou Hansen erkender dog, at det ikke er nemt at finde på nye aktiviteter.

“Vi forsøger at lave nogle aktiviteter som eleverne synes er sjove og udfordrende, med det er jo en svær aldersgruppe at aktivere, så vi justerer det lidt fra år til år,” siger hun til Uge-Nyt.

Publiceret: 13. Oktober 2017 13:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt