Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dømt for vold på fodboldbanen: Udelukket fra fodbold i to år

DBU Sjællands disciplinærinstans har afsagt dom i sagen, hvor en 25-årig mand fik en skalle efter en tackling i en serie 4-kamp

Af Peter Mailand

To års karantæne fra al fodbold i Danmark. Sådan lyder dommen over en fodboldspiller fra Kokkedal BK efter, han nikkede en modspiller en skalle under en serie 4-kamp.

Derudover får Kokkedal BK også en bøde på 2500 kroner.

Ifølge eb.dk har DBU Sjællands disciplinærinstans, afgjort sagen, efter en ualmindeligt voldelig episode under en fodboldkamp mod Tikøb den 20. august i år.

Her fik en 25-årig mand fra Helsingør en skalle efter en tackling af en modspiller, og måtte efterfølgende en tur på skadestuen, hvor han blev syet med ni sting og flere tænder led også skade ved overfaldet.

”Disciplinærinstansen finder, at det er en skærpende omstændighed, at den pågældende spiller fra Kokkedal BK, ifølge dommerens indberetning, tager tilløb i situationen for derved at kunne nikke skallen med større kraft,” lyder afgørelsen ifølge DBU Sjælland.

Nordsjællands Politi har endnu ikke taget stilling til om gerningsmanden skal sigtes, fortæller politikommissær Mogens Mogensen.

“Nu vil vi afhøre forurettede, og så vil vi vurdere sagen derefter,” siger han til Uge-Nyt.

Publiceret: 13. September 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt