Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Vi skal have den hyggeligste svømmehal i Fredensborg

Af Dorte Beyer, socialdemokratisk Byrådskandidat, Mellemengen 14 1 th, 2980 kokkedal

Vi skal have; den bedste skole. Den bedste vuggestue og børnehave. Den bedste ungdomspolitik. Det bedste erhvervsliv. Den bedste hjemmepleje. Den bedste økonomi. Det skorter ikke på ønsker til kommunalvalget.

Hvad er der så galt med at ønske den bedste og hyggeligste svømmehal?

Jeg er tidligere svømmelærer, livredder,dykker, søspejder, kapsejler og nu helårsbader og roer på øresund. Derfor er det naturligvis også naturligt for mig at slås ihærdigt, for at vi snart får bygget en svømmehal i vores kommune. Jeg har for mange år siden undervist voksne i svømning og set den glæde og udvikling disse ret voksne mennesker fik den dag de turde svømme uden korkbælte.

Jeg er helt overbevist om at alle børn bør kunne svømme sikkert når de går ud af skolen. Det at kunne komme i vandet sammen med forældre og bedsteforældre i trygge rammer giver ro og lyst til at udfordre kroppen i vand, sikker svømning leges ind, når man først har lært grundbegreberne i svømmeundervisning.

Varmtvandstræning er indiskutabelt,den mest skånsomme metode til at genoptræne svag motorik. Det styrker desuden selvtilliden. Det vil blive et kæmpe aktiv for hele Fredensborg kommune med en hyggelig energineutral svømmehal i NIVÅ.

Det eneste fælles tilbud for 0 - 100 årige.

Publiceret: 14. November 2017 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt