Venstres byårdsgruppe.
Venstres byårdsgruppe.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Venstre vil ikke hamstre lån

Tinne Borch Jacobsen, Byrådsmedlem Venstre, på vegne af Venstres byrådsgruppe

- Men Venstre vil heller ikke stå udenfor indflydelse.

Vi har derfor, da vi ikke har 14 mandater til at stemme en unødvendig låneoptagelse på 14,2 mio. kr ned, lavet en aftale med de andre partier om, at der alene optages den halve lånefacilitet, nemlig 7,1 mio. kr. som blev muliggjort i budget 2017. Her havde vi ikke behov for at hjemtage lånet, men fik alligevel muligheden. I 2018 har vi ikke fået muligheden fra staten, (omend vi heller ikke havde behov) og derfor opstår fristelsen (for nogle partier) til at gå tilbage til den “gamle” låneadgang, og benytte den.

Et flertal udenom Venstre i Økonomiudvalget var klar til at stemme dette igennem.

Så Venstre har i mellemtiden søgt indflydelse, og forhandlet låneoptagelsen ned til det halve for dog at sætte grænser for udskejelserne.

Dertil har vi betinget os at beløbet øremærkes, så det ikke forsvinder i kassen og bruges uden at vi politisk forholder os til det.

Især har Venstre betinget sig, at der ikke anvendes lån til at finansiere drift. Når det i slutningen af 2018 forhåbentlig viser sig, at der ikke er forbrugt nogen del af lånet, lægges det tilbage som afdrag på gælden. Venstre synes det er bedre at gøre en borgerligt-liberal forskel og arbejde for sagen, end at stå udenfor med tomme, men rene hænder. Og vi holder øje med dette lån, indtil vi har afviklet det.

Publiceret: 19. December 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt