Ældre Sagen i Fredensborg foreslår, at der bygges et varmtvandsbassin i det nye plejecenter i Humlebæk.
Ældre Sagen i Fredensborg foreslår, at der bygges et varmtvandsbassin i det nye plejecenter i Humlebæk.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Varmtvandsbassin i det nye plejecenter

Af Michael Huusom, næstformand i Ældre Sagen i Fredensborg, Havrevænget 208, Kokkedal:

Ældre Sagen i Fredensborg har på vores bestyrelsesmøde den 7. marts besluttet, at foreslå forvaltningen, Social- og seniorudvalget og senere selve byrådet grundigt undersøger, bevilger økonomi, indarbejder og lader bygge et varmtvandsbassin (med tilhørende omklædnings-, bruse- og toiletfaciliteter) i det nye plejecenter i Humlebæk Syd.

Det er dokumenteret, at varmt vand (ca. 32 grader) har lindrende og terapeutisk bedrende virkning på en lang række sygdomme i 'bevægeapparatet' (sklerose, artrose og andre gigt former, ryglidelser m.m.). Det er også dokumenteret, at visse ældre mennesker har nemmere ved at dyrke motion i et varmtvandsbassin.

Ældre Sagen vover den påstand, at ca. 40 procent af den ældre (65+) befolkning i Fredensborg Kommune i dag lever med en eller anden form for gigtsmerte. Regeringens kommende gigtplan og kommunens opfølgning herpå, samt den demografiske udvikling (flere ældre) vil vise et behov for et varmtvandsbassin.

Set i lyset af den genforhandlingsproces af det nye plejecenter, mener vi det er yderst fornuftigt, at der i tæt geografisk tilknytning til de 40 rehabiliteringspladser, og det projekterede lægehus forefindes et varmtvandsbassin.

På mange plejecentre i Danmark er et varmtvandsbassin en naturlig, integreret del af plejecentret, som f.eks. Breelteparken i Hørsholm.

Her nyder mange af Fredensborg Kommunes ældre godt af ugentlige øvelser i det varme vand. Ældre Sagen har tre hold, af op til ni personer, som opnår lindrende varmtvandstræning i Breelteparken, men vi kan ikke få tildelt mere bassintid.

Et kommunalt varmtvandsbassin i Fredensborg Kommune vil med garanti blive udnyttet fuldt ud af både forbyggende borgerrettet behandling og den efter indlæggel-se patientrettede behandling.

På vegne af de mange borgere, ældre som yngre, med behov for varmtvandstræning.

PS: Ældre Sagen i Fredensborg Kommune afholder Årsmøde (Generalforsamling) torsdag den 9. marts kl. 19 i Rådhuskælderen.

Michael Huusom, næstformand i Ældre Sagen i Fredensborg og kandidat for Borgernes Stemme.
Michael Huusom, næstformand i Ældre Sagen i Fredensborg og kandidat for Borgernes Stemme.
Publiceret: 09. Marts 2017 07:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

Annonce
ANNONCER
Se flere