Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte i november Egedalsvænge. Det var her ideen opstod om at rive hver fjerde bolig ned for at undgå ghettodannelse. Nu svarer formanden for Egedalsvænge, Cihan Sahan, på kritikken. Arkivfoto: Peter Mailand
Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte i november Egedalsvænge. Det var her ideen opstod om at rive hver fjerde bolig ned for at undgå ghettodannelse. Nu svarer formanden for Egedalsvænge, Cihan Sahan, på kritikken. Arkivfoto: Peter Mailand
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Tre selvmål til Venstre i Fredensborg

Cihan Sahan, formand for afdelingsbestyrelsen, i Egedalsvænge

Lad det lige blive slået fast med syvtommersøm: Den beboervalgte afdelingsbestyrelse i Egedalsvænge har aldrig hørt mage til vrøvl fra statsministeren til den jævne borgmesterkandidat om nedrivning af dele af Egedalsvænge.

Det eneste, vi med sikkerhed kan pege på, er, at de mange, mange millioner kroner, der er brugt til en boligsocial indsats, åbenbart ikke har givet de ønskede resultater!

Denne sker som (forhåbentlig) bekendt i boligselskabernes regi, så de står p.t. overfor truslen om at miste mange tilskudsmillioner. Så nedrivningsplanerne skal måske bare fylde dette hul?

Men det er jo helt tåbeligt i Egedalsvænge, der lige er blevet renoveret for langt over 500 millioner kroner. Skulle de være spildt?

Og der ER faktisk allerede indrettet en hel blok med særlige fremtidssikrede boliger. Men de er dyre og har været svære at leje ud, måske fordi de, der har råd, er blevet skræmte over den voldsomt negative omtale af Egedalsvænge? Det er da et selvmål for Venstre!

Ligesom Venstres borgmesterkandidat Lars Søndergaard ganske frejdige og helt urigtige påstand om, at han havde organisationsbestyrelsernes opbakning til nedrivning både i Kokkedal og Nivå, for VIBO var meget hurtigt ude med et dementi vedrørende Niverødhøj.

Og nu tages beboersammensætningen op igen i en artikel 9. januar her i Uge Nyt, hvor en såkaldt 'beboerrepræsentant' og Lars Søndergaard bliver enige om at kigge på visitationsreglerne: Altså, Fredensborg Kommune har i mange år haft 100 procent anvisningsret!

At Lars Søndergaards uvidenhed om forholdene i Egedalsvænge tilsyneladende er uden huller, er vi da for længst klar over, men vi undrer os da over, at Uge Nyt åbenbart ukritisk giver spalteplads til en Bent Sonne som 'beboerrepræsentant'. I har da fanget, at han ikke længere repræsenterer SF i Fredensborg, og burde derfor også have bemærket, at han heller ikke opnåede valg til noget som helst på sidste afdelingsmøde her i Egedalsvænge.

Publiceret: 22. Januar 2018 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt