Kommunalvalg 2017
Arkivfoto.
Arkivfoto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Svømmehal i Nivå

Stig Langvad, Kandidat ved KV17 (S), Brinken 3 A, 2980 Kokkedal

Socialdemokratiet har, som en central del af det politiske grundlag for den kommende byrådsperiode, et politisk ønske om at få byrådet til at beslutte, at der skal bygges i en svømmehal i Fredensborg kommune, og at placeringen skal være i Nivå.

Resten af byrådet er på nuværende tidspunkt imod og ønsker beslutningen om en svømmehal udskudt til kommunens gæld er betalt i 2027.

Det er godt nok lang tid at vente.

Det kommunale budget indeholder en budgetpost på 80 mio. kroner, der er reserveret til etableringen af svømmehallen. Det er muligt at bygge en svømmehal, uden at den kommunale økonomi vælter, og uden at gælden stiger.

Jeg har været med til at bygge en svømmehal i Østjylland, og jeg kan på den baggrund konkludere, at 80 mio. kr. bør være tilstrækkeligt til at kunne opføre en fornuftig svømmehal til gavn for borgerne generelt såvel som med behov for genoptræning og rehabilitering – ligesom den vil være til gavn for turister (og måske borgere fra andre kommuner).

Jeg hører mange borgere, der siger, at de ønsker en svømmehal i kommunen. Derfor er det en god ide at bygge på nuværende tidspunkt.

Publiceret: 16. November 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere