Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Svømmehal eller ej

Jens Beck Madsen, Spidskandidat Nye Borgerlige Fredensborg kommune, Egedalsvænge 50, 2tv, 2980 Kokkedal

Der er gået en heftig kampagne i gang, med en god blanding af Socialdemokrater og andre interesse personer, her iblandt, Formanden for Nivå Svømme forening Jesper Harington.

Jesper Harington skriver bla. ”Mit sigte med debatindlægget var først og fremmest at være med til at sikre, at vi som borgere i Fredensborg kommune kender konsekvenserne ved at sige hhv. ja eller nej til en svømmehal. Hvis man er parat til at tage ansvaret for drukneulykker som følge af manglende tilbud om svømmefaciliteter med tilhørende svømmeundervisning og samtidig mener, at det ikke er fornuftigt at investere i at få livet tilbage i Nivå bymidte, så er svaret på mit spørgsmål i overskriften på mit læserbrev naturligvis et nej.” Et argument som dette er direkte usmageligt, og man skulle tro, folk druknede til højre og venstre blot fordi vi ikke har en svømmehal i kommunen, men intet kunne være længere fra sandheden, og så tilbyder Fredensborg Kommune faktisk svømmeundervisning hver sommer til kommunens børn, hvilket Jesper Harington udmærket godt ved!

Vi har i kommunen utallige idrætshaller, fodboldklubber, tennisklubber, golfbaner, strande, skove, museer, en af Danmarks største søer, Fredensborg slot, Osv. så det er ikke kultur, natur og idrætsmuligheder vi mangler.

Fredensborg Kommune har ikke brug for en svømmehal bygget for lånte penge, vi har en gæld på 600 millioner og har de sidste mange år skåret ned på børn og unge området (skoler og institutioner), Handicap området, psykiatri området, og ældre området, vi har et kæmpe efterslæb på disse områder som først skal indhentes, og en stor gæld der skal nedbringes og før det overhoved kan blive tale om at bygge en svømmehal

Vi i Nye Borgerlige mener ikke der skal bygges flere monumenter før disse ting er blevet bragt i orden.

Og for at føje spot til skade så udtaler en af Socialdemokratiet Byrådskandidater at Socialdemokratiet gerne så, at der også blev bygget endnu en svømmehal i Fredensborg, der er åbenbart ingen smalle steder, når man bare kan sende regningen til borgerne.

Men hvis vi borgere i Fredensborg kommune skal være ærlige overfor os selv, er det så virkelig en svømmehal der burde stå øverst på listen over ting vi mangler i kommunen?

Publiceret: 07. Juli 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

Fik du læst
ANNONCER
Se flere