Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Stop tivoliseringen af Nivå

Bjørn Helstrup, Svanevej 4, 2990 Nivå:

Som nabo til lergravene i Nivå har jeg affundet mig med, at byrådet har overdraget en gang designet natur til legende og motionerende børn og voksne og lader området forvalte af en forening. Som nabo til Nivå Camping har jeg til gode at opleve, hvordan campinggæsterne vil agere i den barberede lund, hvor byrådet har givet tilladelse til, at man fremover skal kunne klatre og svæve rundt på en nyanlagt såkaldt ”Go High-bane”.

Men jeg vil ikke have nogen ”skulpturpark”, som lokale borgere har fået en fiks idé om at placere i det sidste lergravsområde, der har fået lov til at passe sig selv, siden lergravningen stoppede.

Jeg håber ikke, at jeg er den eneste, der mener, at sådan en plan skal afvises, og at alle kræfter nu skal sættes ind på at skabe liv, forandring og sammenhæng ét sted, hvor det i den grad er tiltrængt: i Nivå bymidte.

Publiceret: 06. April 2018 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt