Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Skolen kan forebygge bander

Af Carl Emil Falbe Hansen, spidskandidat for Alternativet i Fredensborg Kommune

Skolen er en afgørende nøgle til at forebygge, at unge mennesker ender i kriminalitet og bander.

Desværre har jeg i mine fire år som lærer set alt for mange unge, der stort ingenting har fået ud af deres 10 år i folkeskolen. For nogen er folkeskolen et langt nederlag. De kommer ud af skolen uden selvtillid og selvværd. Hvor mon de ender?

Jeg har også på kun fire år set flere kolleger blive syge af stress, end jeg næsten kan tælle. Det er umuligt at skabe en god skole, når mere end halvdelen af lærerne føler sig pressede og stressede. Det går naturligvis ud over børnene.

Danske børn er ramt af en epidemi af stress og angst. Fredensborg Kommune er også ramt, og vi skal ikke prale af, at det er endnu værre i andre kommuner.

Vi kan og skal gør det meget bedre. Vi skal have skoler, der er præget af overskud og hjertevarme, med råd til særlige tilbud til dem, der har behov for det. Det er en misforståelse, at tro, at store skoler er svaret på alt. Tværtimod.

Publiceret: 15. November 2017 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere