Byrådsmedlem Hanne Berg (SF) vil nu sætte fokus på stress og depression blandt unge.
Byrådsmedlem Hanne Berg (SF) vil nu sætte fokus på stress og depression blandt unge.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: SF vil det stigende problem med unges depression til livs

Af Hanne Berg, (SF), byrådsmedlem og næstformand i Børne- og skoleudvalget:

Jeg mødte for nylig en mor, der bad mig indtrængende om at tage politisk ansvar for bl. a. hendes datter, der ulykkeligvis oplever præstationsangst og stress i skolen.

Det lovede jeg hende, og det gør jeg nu og i den kommende tid. For der er noget helt galt.

De landsdækkende medier har i et par år belyst det voksende problem, at hver femte dansker nu får depression, og flere og flere får det tidligt i livet.

Flere eksperter peger på, at det skyldes forventningspresset, som hviler over mange unge i dag både i skolen og i fritiden.

”Unge mennesker er mere sårbare over for depression. Samfundsmæssigt er der et stort forventningspres, som gør, at de nemmere kan komme til at føle sig utilstrækkelige. De skal helst være socialt velfungerende, se godt ud, være dygtige og være vellidte. Det er store krav at stille,” sagde Anne Lindhardt, der er formand for Psykiatrifonden allerede til Kristeligt Dagblad i 2016.

Søren Juul, lektor ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen: ”Selvets kultur – en kritik af individsamfundets menneskesyn og fornuft (2017) ”, siger, at ved vores måde at indrette samfundet på, er der mange, der føler sig ”fremmedgjort, udbrændt og stresset”, omtalt i Politikken 11. feb. 2018.

Jeg vil sætte problemet på dagsorden i Fredensborg Kommune med spørgsmål som: Hvordan kommer vi den sygdomsfremkaldende præstationskultur blandt en del unge til livs? Hvordan skaber vi modvægt til de sociale mediers fokus på unaturlige skønhedsidealer, og hvordan undgås et usundt karakterræs, og hvordan modgår vi individsamfundets ensomhed?

Hvordan arbejder vi i stedet med frigørende idealer og positive fremtidsværksteder. Hvordan får vi fællesskab og solidaritet tilbage i samfundet og i de unges liv?

Publiceret: 14. Februar 2018 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt