Fredensborg er en by i tiltagende forfald. Nu må der gøres noget, skriver Torben Vardal.
Fredensborg er en by i tiltagende forfald. Nu må der gøres noget, skriver Torben Vardal.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Nu må der gøres noget for Fredensborg By

Af Torben Vardal, Jernbanegade 30 st. th., Fredensborg:

Borgermøde udbedes. Nu må der gøres noget for Fredensborg By. Byen ser forfærdelig ud. Det er en by i tiltagende forfald.

Blomsterkummer, som ingen tager ansvar for, flyder med skrald ud over gaden, og ingen tømmer dem. Det kan ikke være overladt til private, når der ikke følges op,

så er blomsterkurvene ikke en udsmykning men et nyt problem.

En af de nye affaldsspande ligger væltet på gaden og har gjort det flere dage.

Et forfaldent stakit står foran Hegelsminde, som kommunen ikke kunne få solgt hurtigt nok, og borgerne blev først efterfølgende taget med på råd.

Bænke,betonklodser og blomsterkummer er anbragt planløst i byen.

Biler, der - som nævnt i adskillige indlæg – er parkerede, hvor billisterne har lyst til at smide dem, og i øvrigt bliver færdselsreglerne ikke overholdt.

At tiltrække turister eller fastboende - (som betaler skat for at bo her, og som er stemmeberettigede ved kommunevalget) – er der ringe mulighed

for, som byen fremstår.

Ansvarlige politikere i Byrådet bør sørge for, at der kommer et borgermøde, hvor alle kan blive grundigt orienterede om, hvad man vil gøre for at ændre situationen -

også den trafikale.

Nu må der tages politisk ansvar, det her er simpelthen ikke godt nok.

Publiceret: 17. Februar 2017 15:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt