Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Fredensborg Kommune skal blomstre

Carl Emil Falbe Hansen, spidskandidat for Alternativet, i Fredensborg

Alternativet vil gøre sprøjtemidler forbudt i private haver. Vi ønsker, at der skal plantes frugttræer og bærbuske, og at der sås vilde blomster overalt på offentlige steder, hvor det er muligt. Vi vil have Fredensborg Kommune til at blomstre.

Hvornår har du egentlig sidst set en sommerfugl?

Sommerfugle er ekstremt følsomme overfor ændringer i deres omgivelser. Derfor bør vi holde særligt øje med, hvordan vores sommerfugle har det.

Inden for de sidste 50 år er 12 arter af dagsommerfugle forsvundet fra den danske natur. Og de fleste af de arter, der er tilbage, har det rigtig skidt. Mange flere er i fare for at forsvinde.

Men det er langtfra kun sommerfuglene, der er ved at blive udryddet. Professor emeritus ved RUC og tidligere naturovervismand Peder

Agger har sagt det ligeud: ”Biodiversiteten i Danmark har det ad helvede til”.

Hvis vi skal undgå et totalt økologisk kollaps, så skal vi redde sommerfuglene og bierne og alle de andre insekter. Heldigvis kan vi alle sammen gøre en indsats. Har man en have, kan man tage noget af græsplænen og i stedet så vilde, danske engblomster. På kommunens grønne arealer kan man erstatte den tætklippede græsplæne med en blomstereng, der kun skal slås få gange om året.

Vi kan og skal gøre det meget bedre. Også i Fredensborg. Både på de offentlige arealer og i de private haver.

Publiceret: 16. November 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere