Foto: MOgens Dyhrberg
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Farlige fliser ved handicapboliger

Af Mogens Dyhrberg,  Toftegårdsvænget 139, 3480 Fredensborg:

Fredensborg Kommunes forsikringsselskab nægter at give erstatning efter min kone faldt og smadrede sin nye telefon på flisegangen ved handicapboligerne på Toftegårdsvænget.

Boligerne er handicapvenlige, men stierne er under al kritik. Der er sprækker mellem fliserne på op til 5 cm og som eksempel kan nævnes, at krykstokke er 4,5 cm i diameter, hjul på rollatorer/kørestole 3,5 cm, så de kan alle ryge ned i sprækkerne.

Kommunens forsikring henviser til, at der ikke er over 3 cm niveauforskel. Det må jo betyde, at det åbenbart er lige meget, om man træder forkert i hullerne, bare man ikke snubler over flisekanter.

Jeg synes, det er på tide at politikerne vågner op, så gangbesværede/svagtseende kan færdes sikkert på gader og stræder. De er blevet gjort opmærksomme på problemet før, et problem skabt af kommunens kørsel med maskiner på gangstierne.

Publiceret: 17. Maj 2017 08:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere