Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Egedalsvænge og Nivåhøj

Scarlet Daniel, kunstner, Humlebæk

Inger Støjbergs plan (billiget af Lars Søndergaard ) om at rive en fjerdel af Egedalsvænge og Nivåhøj ned hænger dårligt sammen med det fact, at man, som dansker trods sine årelange betalte opskrivninger, igen og igen må se sig overhalet af flygtninge og indvandrere med anden etnisk herkomst, som stedse kommer forrest i boligkøerne.

Problemet ligger i fordelingen af boligerne. Da jeg for op til 36 år siden og fortløbende skrev mig op i flere forskellige boligselskaber, var det i tillid til, jeg ville blive tilbudt én af de ønskede boliger i dette liv. På grund af ovennævnte måtte jeg efter næsten et år som hjemløs (på grund af flugt fra skimmelsvamp) udtjene min muslimske værnepligt i Taastrup, før jeg atter kunne få en bolig i et hjemligt område.

Må jeg anbefale, man fordeler boliger efter de opnoteringsnumre, vi årligt betaler til?

De mange tomme boliger i mere fjerne provinser kan udlejes til flygtninge, som vel netop trænger til ro. De veluddannede vil kunne hele efter krigens rædsler, komme hurtige på fode og gøre gavn i samfundet. De uuddannede fra landområderne, kan hjælpes i gang som delvis selvforsynende, hvorved ingen henvises til et formålsløst liv i lediggang med deraf følgende problemer.

Vi har i øvrigt grueligt mange danskere, som lever på gaden. Ved skilsmisse får den ene part ofte børnene og boligen. Så står den anden som hjemløs uden hele sit liv. Hjemløshed er en hård skole, hvor det er umuligt at opretholde et normalt liv med sund mad, almindelig hygiejne og dermed møde frisk på job. En hjemløs kan ikke have børnene på weekend, hvorved mange af dem mister kontakten til familien, ryger ud i misbrug, mister job og selvværd og dermed mulighed for nogensinde at fungere som før.

Med den store boligmangel finder jeg det hovedløst og skammeligt at rive boliger ned.

Publiceret: 28. November 2017 21:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt