Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Bypark i Nivå Bymidte

Tonny Lacomble Nielsen (R), kandidat til KV17

Lad os sætte kurs mod etablering af en bypark i Nivå Bymidte. Inspireret af Foreningen Vild Med Vilje kunne vi skabe en grøn oase af delvist uplejet natur kombineret med en god legeplads og motionsredskaber.

Finansieringen kan eventuelt findes fra midlerne afsat til Lergravene, hvor der efter min mening ikke er brug for yderligere tiltag.

Men hov, er det ikke på plænen, at ejerne af centeret vil bygge boliger? Jo, men de boliger - som vil kunne skabe mere liv i området - bør i stedet ligge på dele af den nuværende P-plads. På initiativ fra Radikale Venstre fastlagde plan-, miljø- og klimaudvalget i øvrigt i maj, at den videre indsats i Nivå Bymidte skal bygge på innovativ borgerinddragelse, smuk arkitektur, grønne miljøer og ordentlige forhold for cyklister.

Udvikling af området kan ikke ske uden tryghed. Derfor ønsker Radikale Venstre at fortsætte den langstrakte og faktisk meget succesrige opsøgende indsats på gadeplan. Vi ønsker også at styrke kommunens exit-indsats for bandemedlemmer, som Liberal Alliance ganske uforståeligt vil skrotte.

Politiet skal fortsat varetage politiopgaver, mens kommunen skal stå for de forebyggende indsatser, som faktisk starter allerede i daginstitutionerne og i skolerne. Også derfor er der brug for flere pædagoger og lærere.

Publiceret: 17. November 2017 19:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere