Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Bevar lergravene som natur

Karl Pedersen, Bogårdsvej 201, 3050 Humlebæk

Visioner for lergravene i Nivå er omtalt i 'Fredensborg kommunes budget 2018-2021'.

Der bruges udtryk som 'udvikling' og 'nænsom pleje' af lergravene sammen med ordet 'natur'.

Når man ser den nu etablerede aktivitetskile i den ene lergrav, står det klart, at viden om natur er meget lille hos nogle byrådsmedlemmer og borgere.

Udtrykket 'nænsom pleje' kan ikke bruges. Jeg håber ikke, der er nogen, der underviser i natur med udgangspunkt i det område.

Man kan også undre sig over, at det kun er landskabsarkitekter, der arbejder med området. Kommunens biolog vil være et meget bedre valg til rådgivning.

Nu, hvor der er etableret lege- og motionsredskaber i den ene lergrav, må det være nok. De øvrige lergrave kan derfor bevares som sand selvgroet natur. Og pengene er sparet både til anlæg og vedligehold.

Det er vist ikke alle byrådsmedlemmer og borgere, der er begejstrede for at lave indgreb i flere lergrave med dertil brug af penge. Hvem er de?

Publiceret: 30. Januar 2018 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt