Christina Pedersen var i topform mod Rudersdal og scorede 5 mål
Christina Pedersen var i topform mod Rudersdal og scorede 5 mål
Foto: Bo Hilsted
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Damerne med igen i toppen

Med sejren på 27-18 over Rudersdal er HUK-Øresund igen med i toppen af 3. division

Af Bo Hilsted

Håndbold, 3. division damer:

Rudersdal-HUK-Øresund 18-27(11-10)

Lærke Læssøe 6, Christina Pedersen og Christine Jerichau 5, Naja Bilde, Cecilie Larsen og Astrid Kok 3, Ida Huniche og Line Læssøe 1.

På en flot anden halvleg fik HUK-Øresund sat tingene på plads i Holte Hallerne søndag efter en jævnbyrdig første halvleg, hvor det unge hjemmehold fulgte godt med.

”Vi brænder al for meget,” sagde træner Trine Bay efter kampen, ”men efter pausen blev vores større bredde afgørende, og vi blev meget mere effektive i kontraspillet.?

HUK-Øresund gik længere frem i forsvaret efter pausen, hvor især Christina Pedersen tog et ordentligt slæb i defensiven, og det pres kunne hjemmeholdet ikke stå imod.

”Vi har nu en vigtig uge foran os, på torsdag møder vi Team Nørrebro på udebane, og på søndag møder vi Hillerød hjemme. Målet er helt klart at få 4 point, og det vil så bringe os i en god position inden julepausen,” slutter træneren.

Med sejren har HUK-Øresund 11 point for 9 kampe med en kamp i hånden i forhold til topholdene, og med to sejre i de seneste to runder har damerne spillet sig ind i topkampen igen.

HUK-Øresund møder Hillerød på hjemmebane søndag 10. december kl. 14.00

Lærke Læssøe blev topscorer med 6 mål oig spillede også en god kamp.
Lærke Læssøe blev topscorer med 6 mål oig spillede også en god kamp.
Naja Bilde med tre scoringer var med til at løbe Rudersdal ned efter pausen
Naja Bilde med tre scoringer var med til at løbe Rudersdal ned efter pausen

Publiceret: 03. December 2017 17:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt