Tre legekammerater kommer til Nødebo. Pressefoto
Tre legekammerater kommer til Nødebo. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Cross, Schack & Ostermann skal på kro

Nødebo Kro byder igen velkommen til de tre legekammerater

Cross, Schack & Ostermann spiller fredag 5. januar klokken 21 på Nødebo Kro.

Siden 2005 har Nødebo Kro ifølge en pressemeddelelse hvert år varmet kroen op midt i januars kulde, sne og slud, så de tre gamle legekammerater kan byde på god gammel rock og rul tilsat en passende mængde humør og uforlignelig spilleglæde.

Det er blevet en tradition, at man kan møde Cross, Schack & Ostermann på Nødebo Kro en fredag i januar måned, og kroens lokaler plejer at være fyldt til bristepunktet. De tre legekammerater elsker rock'n'roll og rhythm'n'blues og kan få musikken til at swinge på en helt særlig måde. Cross på guitar, Ostermann på bas og rytmesektionen Schack på vaskebræt.

Ferietur

Billy Cross kom til Danmark på en ferietur i Europa i 1974, hvor han ved en koncert møder Billy sin kommende danske hustru og slår sig ned i København.

Flemming Ostermann spillede i slutningen af 60'erne i bandet Dandy Swingers, og Mik Schack er kendt for musik, mad og satiriske tegninger.

Inden musikken starter på Nødebo Kro, kan man spise middag. Spise- og koncertbilletter kan købes i forsalg på www.noedebo-kro.dk.

Der er kun ståpladser i salen. jbe

Publiceret: 31. December 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

Bøger
Forsiden netop nu