Her er han, Racerprinsen Joachim, som også i år er en af stjernerne til CHGP.

Her er han, Racerprinsen Joachim, som også i år er en af stjernerne til CHGP.

Prins Joachim er ekspert i overstyring

Vel flytter Prins Joachim til Frankrig, men bare rolig; han kommer til løbet CHGP i København for at gi’ den Cortina-gas til sommer

Af
Flemming Haslund

MOTORPRINS Det var helt tydeligt; da Prins Joachim vandt sit første DM med sin Cortina bare strålede han af lykke – her var noget, han havde præsteret og vundet ikke som følge af, at han var født til det, men som følge af, at han havde præsteret noget særligt.

Sådan formulerede Carl Christian Hansen, præsident i motorsportens organisation DASU, da Danmarks vel nok mest berømte Cortina-kører vandt sin første DM-titel.

Og her sammen med sine to teamkammerater alle år, Martin Berner (tv) og Oscar Siesbye.

Og her sammen med sine to teamkammerater alle år, Martin Berner (tv) og Oscar Siesbye.

Og for CC Hansen var der ingen tvivl, en DM-titel vinder man udelukkende, hvis man er en dygtig kører.

Anerkendelserne har racerprinsen da også modtaget fra mange kanter, 'en habil kører', bliver han ofte kaldt af kendere. Spørgsmålet er, om Racerprins Joachim ikke er mere end bare 'habil'?

Overstyringen

En analyse af prinsens evner på en racerbane viser, at han især er god til ét: At balancere en baghjulstrukken bil på og lige over skridgrænsen. Dér gemmes en stor del af farten – og selv om de fleste er enige om, at der ikke må være for megen overstyring, er netop overstyring en forudsætning for størst mulig fart – og da især i en klassiker som racerprinsens Cortina, da jo kører på gammeldags diagonaldæk.

Danmarks Cortina-kører nummer et har også prøvet historiske formelbiler.

Danmarks Cortina-kører nummer et har også prøvet historiske formelbiler.

Ved mange lejligheder har Prins Joachim vist, hvor sikkert han balancerer overstyring. Hans egen teamkammerater har måtte konstatere det, når Prinsen overhalede på vej ud ad sving med en kontrolleret overstyring.

Et konkret eksempel på Cortina-kører nummer ets evne til at balancere viste han på Ring Knutstorp i Sverige. Efter en straf under tidskørslen startede Prins Joachim sidst. Men allerede hen over Tändstiften, banens suverænt hurtigste og vanskeligste sving, overhalede prinsen flere end en håndfuld på ydersiden. Og her i en fejende overstyring. Dét viste en af hans største egenskaber.

Så alle danske royale motorsportsfans; bae rolig; prinsen af Danmark kommer rent faktisk til Danmark for at køre i år. Og ved samme løb skal han i øvrigt dele bil med kongen af Le Mans, nemlig Tom Kristensen.

Publiceret 27 February 2019 09:11