Svanerne er kommet i høj søgang efter administrationen har fundet ud af, at der ikke er konsekvens i brugen af Fredensborg Kommunes byvåben.
Svanerne er kommet i høj søgang efter administrationen har fundet ud af, at der ikke er konsekvens i brugen af Fredensborg Kommunes byvåben.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nye regler for brug af byvåben

 

FREDENSBORG KOMMUNE: Ikke alle procedurer er blevet tilrettet efter kommunesammenlægningen, heller ikke brugen af den nye kommunes byvåben.

Mandag aften skulle Økonomiudvalget på et ekstraordinært møde, tage stilling til i hvilket omfang private foreninger, institutioner, venskabsbyer og virksomheder må anvende byvåbenet.

Spørgsmålene forbliver dog ubesvarede en stund endnu, da sagen blev udsat til næste møde.

Når sagen er aktuel, er det fordi venskabsbyen Bad Berleburg, gerne vil benytte Fredensborg Kommunes byvåben ved indkørslen til den tyske venskabsby. Det afslog administrationen med henvisning til, at tilladelse til én forening vil indebære, at stort set alle øvrige foreninger i kommunen skal have samme ret.

Andre har nemlig også ønsket at benytte byvåbenet og da de to sammenlagte kommuner har haft forskellig praksis med hensyn til at tillade andre at benytte byvåbenet, skal der findes fælles fodslag i tilladelser og afslag, men det første afslag er ikke blevet modtaget positivt af alle.

- Det er med stor undren at vi i socialdemokratiet konstaterer at Fredensborg kommunes øverste administrative ledelse har besluttet at vore venskabsbyer samt Radio Humleborg ikke må bruge Fredensborg kommunes byvåben, udtaler Thomas Lykke Pedersen, S.

- At venskabsbyer og lokale medier ikke må bruge kommunens byvåben er efter socialdemokratiets opfattelse klart i strid med Fredensborg kommunens værdigrundlag, hvor åbenhed og synlighed er vigtige elementer i en moderne kommune.

Socialdemokratiets principielle udgangspunkt er at alle må bruge kommunens byvåben, når de til enhver tid overholder den gældende lovgivning om bl.a. ophavsret og når brugen er i overensstemmelse med Fredensborg kommune og borgernes interesser.

Sagen forventes at blive behandlet på det kommende byrådsmøde. LV

Publiceret: 30. Januar 2008 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere