Når 86-årige Christian Langhorn lukker sin dør om egftermiddag og om aftenen kommer de negative tanker. Et besøg om aftenen hjjælper på det, men det kan han ikke regne med. 
Foto: Fred Jacobsen
Når 86-årige Christian Langhorn lukker sin dør om egftermiddag og om aftenen kommer de negative tanker. Et besøg om aftenen hjjælper på det, men det kan han ikke regne med. Foto: Fred Jacobsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Angsten kommer når Christian lukker døren

Et dagligt aftenbesøg kan hjælpe, men det kan 86-årige Christian Langhorn ikke regne med fremover

“Besøget om aftenen er min medicin. Jeg forstår simpelt hen ikke, at de ikke kan forstå det.”

Møder du 86-årige Christian Langhorn fra Kokkedal på gaden, vil du ikke tro, at han er angst, anspændt og tænker mørke og tunge tanker, når døren til sit rækkehus er smækket i.

Han ligner det, han også er, nemlig en rørig ældre mand, der fortsat kører i egen bil, spiller bridge og napper sig en kop kaffe på Rungsted Havn.

Det er han dog kun om dagen. Bliver det eftermiddag og aften, har han det med egne ord problematisk, når han er alene hjemme.

Og det er det, han ikke forstår at Fredensborg Kommunes hjemmepleje ikke forstår.

“Det virker, som de ikke vil acceptere, at jeg er angst og bange om aftenen, når jeg er frisk om dagen. De kan ikke forstå det,” siger han og ryster på hovedet.

Belastende aftner

Lige nu får Christian Langhorn sin daglige medicin, aftenbesøget. Mellem klokken 20.30 og 21.30 kommer der en medarbejder fra hjemmeplejen forbi og er der bare.

“Så slapper jeg af. Får en pause. Der er et menneske i min nærhed, en, som samtaler og reagerer. Så går det lidt igen, indtil jeg tager min sovepille,” fortæller Christian Langhorn om sin hverdag.

I tiden op til besøget prøver han på alle mulige måder at jage angsten og depressionen på flugt med forskellige gøremål som at lave mad og se fjernsyn. Og her i sommer lader han hoveddøren stå åbent til ud på aftenen. Så er der da nogen kontakt med den omkringliggende verden, som han siger.

Men det er rædsesfuldt - og det bringer mange negative tanker til live.

“Det kan jo ikke undgås,” siger Christian Langhorn.

Den 86-årige, der mistede sin kone gennem 59 år for fire år siden, kan dog ikke regne med at få sin daglige medicin, aftenbesøgene.

De er nemlig ikke en del af den service, hjemmeplejen i Fredensborg Kommune skal levere. Og han må indstille sig på, at besøgene på et tidspunkt indstilles. Igen.

Det er sket to gange før: Efter et længere sygehusophold og to genoplivinger samt efterfølgende ophold på rehabiliteringscentret Pilebo i januar-februar sidste år på grund af lungebetændelse, blev Christian Langhorn visiteret til fire daglige besøg i hjemmet. Men selv med hjælp morgen, middag, eftermiddag og aften, gik det ikke for den nu 86-årige, der havde tabt sig 17 kg på sygehuset og nu var nede på at veje blot 57 kg.

Christian Langhorn blev derfor i foråret 2016 indlagt på Ældrepsykiatrisk Afdeling på sygehuset i Hillerød, hvor man konstaterede angst, en begyndende ensomhedsdepression og underernæring.

I juni blev han udskrevet til eget hjem, og hjemmehjælpen fire gange dagligt blev efterhånden trappet ned til et enkeltg besøg om aftenen.

Indtil september, hvor Chrisian Langhorn telefonisk fik at vide, at nu var det slut.

Psykiater protesterede

Efter indsigelse fra hans psykiater blev aftenbesøget kort efter genoptaget. Men igen kun til maj i år, hvor en sygeplejerske en aften ringede omkring klokken 21 og fortalte, at han hervken ville få besøg den aften eller i det hele taget.

Endnu en gang greb psykiateren ind, og aftenbesøgene kom tilbage. Efter 42 dage, som for Christian Langhoren har været forfærdelige. Og som - med hans egne ord - har “ødelagt den resterende del af mit liv.”

Vil gerne i bofællesskab

Christrian Langhorn forstår ikke - og accepterer ikke -, at den psykiske del af hjemmeplejen ikke er en del af den hjælp, han kan regne med.

Derfor arbejder han på en løsning: Som er, at kommunen anviser et bofællesskab, hvor han kan leve sammen med andre.

“Jeg har sendt en anmodning til kommunen om det, men fik afslag,” fortæller Langhorn, der nu aktivt søger bofællesskaber, hvor han kan være sammen med andre. For der er ingen familie i nærheden andet end en søn i Kalundborg og en, der bor i Californien i USA.

Publiceret: 01. August 2017 07:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt