Firmaet Mester Murer blev for andet år i træk kåret til Årets Murer ved et stor event torsdag aften.
Firmaet Mester Murer blev for andet år i træk kåret til Årets Murer ved et stor event torsdag aften.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Årets murer er fra Fredensborg - igen

For andet år i træk er firmaet Mester Murer kåret til Årets Murer

Torsdag var Cirkusbygningen i København fyldt til bristepunktet, da håndværkernes ”Oscar” statuette for syvende gang blev uddelt til Årets Håndværker.

Da Mester Murer ApS fik overrakt prisen som Årets Murer i kategorien 0-4 ansatte, var det andet år i træk, at murerfirmaet fra Fredensborg kunne kalde sig Danmarks bedste i netop den kategori.

For indehaver Lasse Petersen er det at genvinde titlen en tydelig indikation for, at man ikke hviler på laurbærrene.

”Jeg er ovenud lykkelig og stolt over den her titel. Vi har kæmpet hele året for den, og den kommer til at betyde store positive fremskridt for virksomheden. Desuden viser titlen, at vi ikke er faldet af på den efter sejren sidste år. Vi fortsætter med at være førende inden for kvalitet og service”, siger Lasse Petersen i en pressemeddelelse.

Den unge indehaver glæder sig nu til at fortælle eksisterende og kommende kunder, at Mester Murer ApS nok engang er kåret som Årets Murer.

“Vi skal bruge det her kvalitetsstempel og markedsføre det online og på vores biler, hvor vi nu skal gøre plads til en ekstra statuette”, lød det fra en storsmilende Lasse Petersen.

I alt 1.040 branchefolk fejrede det gode håndværk med gallamiddag, prisuddeling og show. Emil Thorup var aftenens vært og styrede slaget, der blev transmitteret LIVE på Facebook, så alle håndværkernes svende, kollegaer og familie, der ikke kunne få plads i den udsolgte Cirkusbygning, kunne følge med. Folketingets formand Pia Kjærsgaard kastede stjernedrys sammen med mange andre kendte som Bo Hamburger, Sepp Piontek, Kristian Hornslet, Paw Henriksen m.fl., der stod i kø for at uddele en af de 23 priser. De sjove indslag stod kultfigurerne fra slut 80'erne ”John & Aage” for, da de styrede backstage transmittering, når der var show i salen.

Håndværkerne fremmer deres kvaliteter

De gode håndværkere over hele landet gør en kæmpe indsats for at fremme det gode håndværk lokalt.

“Vi har netop kåret de bedste håndværkere i Danmark - og nu kan vi ønske Fredensborg et stort tillykke med den ære det er, at have Årets Murer (0-4 ansatte) beliggende i byen. Det glæder mig desuden at se, at håndværkerne, som gode forbilleder, inspirerer andre lokale håndværkere over hele landet til at optimere kundeservice til nye højder. Håndværkeren og byggebranchen kan være stolte af sig selv, og glæde sig over at vi nu på 7. år kan fejre de mange tusinde gode håndværkeroplevelser, der årligt bliver indberettet på vores anmelderside Anmeld Håndværker”, siger Peter Birkelund, der er stifter af anmeld-haandvaerker.dk.

Publiceret: 09. April 2018 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

Bøger
Forsiden netop nu