Lav perleplader på biblioteket

’Nordiske Dyrevenner’ er skrevet af Mie Møller Bie, der kommer til Nivå

Er man mellem 6 og 12 år og elsker perler, skal man komme på Nivå Bibliotek og Medborgercenter lørdag 14. april kl.10 -13. Her får biblioteket nemlig besøg af forfatterinden bag perlepladebøgerne 'Nordiske Dyrevenner' og 'Fantasyvenner', Mie Møller Bie.

Mie vil både fortælle om, hvordan man laver perleplademotiver, og hun vil hjælpe de fremmødte børn med at lave deres helt egne perleplader. Der vil desuden blive serveret en lille forfriskning til de hårdtarbejdende børn.

Det er ganske gratis at lege med perler og lade sig inspirere af Mie Møller Bie og hendes fantasifulde bøger. Tilmelding er dog nødvendig og kan ske på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside.

Publiceret 13 April 2018 07:00

SENESTE TV