Permakultur på biblioteket

Den globale permakulturbevægelse beskæftiger sig med bæredygtighed

Lørdag 14. april kl. 11-13 kan man på Fredensborg Bibliotek finde ud af, hvad permakultur har at gøre med en bæredygtig og grøn hverdag.

Her vil Arendse Gulløv fra foreningen Permakultur Danmark fortælle om den globale permakulturbevægelse, der med naturen som forbillede beskæftiger sig med bæredygtighed og med at opbygge en grøn forsvarlig fremtid, der tager hensyn til både mennesker og natur.

Foredraget er en del af en temauge om bæredygtighed. Her vil man også kunne opleve professor Steen Hildebrandt fortælle om FN's verdensmål, energirådgivere fortælle om bæredygtige boliger og to foredrag om bæredygtig mad og livsstil.

/jesl

Publiceret 12 April 2018 06:00

SENESTE TV