Fif til en bæredygtig hverdag

Sustain Dailys eksperter inden for bæredygtighed besøger biblioteket

Hvis ord som klimavenlige hverdagsvaner, bæredygtig mode og zero waste har interesse, byder Fredensborg Bibliotek torsdag 12. april klokken 19-21 på inspiration og små fif til en mere bæredygtig hverdag.

Biblioteket får besøg af tre engagerede hverdagseksperter inden for bæredygtighed, der til daglig er tilknyttet webmagasinet- og blognetværket Sustain Daily:

Redaktør Emma Slebsager fortæller om Sustain Dailys mission om at omdanne klimabevidsthed til hverdagsvaner, modeblogger Johanne Stenstrup fortæller om at guide folk til grønnere shopping, og Camilla Tromborg fortæller om en naturlig zero waste-livsstil.

/jesl

Publiceret 11 April 2018 06:00

SENESTE TV