Færre skylder i ejendomsskat

Restancer i ejendomsskatter er faldet med næsten 90 procent på et år

Siden kommunen overtog opgaven med at inddrive ejendomsskatter er restancerne faldet med næsten 90 procent, skriver Fredensborg Kommune i en pressemeddelelse.

For et år siden overtog kommunen opgaven fra SKAT med at inddrive ejendomsskat. Det har betydet, at restancerne på ejendomsskat faldet fra 1,9 millioner kroner til 250.000 kroner. Det store fald glæder borgmesteren:

“Vi har alle en fælles interesse i, at de skatter, som finansierer vores fælles velfærd bliver inddrevet effektivt, og at eventuelle restancer ikke vokser borgerne over hovedet, så det måske ender med en tvangsauktion,” siger Thomas Lykke Pedersen, som ønsker ny lovgivning, så kommunerne kan overtage flere opgaver fra SKAT med inddrivelse af restancer.

Det ønske deler Lars Søndergaard, der er formand for Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget:

“Det store fald i restancerne er et flot resultat og viser tydeligt, at vores egen administration er langt bedre til at løse denne opgave end SKAT.”

Publiceret 14 March 2018 08:00

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV