DEBAT:

Svar til Palle Ternby om pårørendegrupper

Thomas Lykke Pedersen (S), borgmester:

Palle Ternby spørger i Uge-Nyt 6. marts til status for pårørendegrupper.

Jeg kan oplyse, at Fredensborg Kommune fortsat har stort fokus på støtte til og samarbejde med pårørende. På demensområdet har vi således i flere år haft velfungerende pårørendegrupper.

Også borgere med erhvervet hjerneskade har de seneste to år haft tilbud om at deltage i en pårørendegruppe. Sidste år var der dog kun én borger fra Fredensborg Kommune, der ønskede at deltage.

Så indsatsen er ikke glemt, men indtil videre har der altså ikke været søgning nok til at danne en pårørendegruppe på dette område.

Kommunen planlægger dog igen til efteråret at tilbyde en pårørendegruppe for hjerneskadede.

Publiceret 12 March 2018 07:00

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV