Valgresultatet kunne have været bedre

SF har i dag cirka 70 medlemmer, som genvalgte formanden

“Kommunevalget gav uændret et medlem i Fredensborg, Hanne Berg og intet i Hørsholm. Men resultatet kunne begge steder have give flere mandater med andre valgforbundskombinationer,” sagde formanden Ole Bergmann i sin beretning på SF Fredensborg-Hørsholms generalforsamling forleden, oplyser en pressemeddelelse.

Byrådsmedlem i Fredensborg, Hanne Berg takkede medlemmerne for en meget aktiv indsats i valgkampen. Hun nævnte, at SF og Enhedslisten ved budgetforhandlingerne havde sikret pengene demens-sagen og vikardækningen i ældreplejen, samt ekstra penge til folkeskolen.

I det forløbne år i byrådet har SF fået opbakning til sit forslag om at kommunen ved valg af entreprenører og håndværkere fravælge virksomheder, der er skatteinddragere.

Forslaget venter nu på resultatet af forsøg i andre kommuner. Ole Bergmann blev enstemmigt genvalgt som formand, mens Ulla Frøsig og Annette Hansen-Jacobsen, Fredensborg, blev valgt til bestyrelsen, der i øvrigt består af Benno Arndt, Hørsholm ,Torben Forskov, Fredensborg, kasserer, og Ole Bergmann, Fredensborg, formand.

Hanne Berg, byrådsmedlem i Fredensborg er ”født” medlem. Berit Holtegaard og Lis Grethe Mølle blev suppleanter.

/logy

Publiceret 06 March 2018 08:00

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV