Tricktyveri i Nivå

To tricktyve bad en 68-årig kvinde om at vise vej til nærmeste Rema1000

Af
Peter Mailand

En 68-årig kvinde fra Nivå blev mandag antastet af to tricktyve, da hun stod foran Fakta i Nivåcenteret.

Det skete mandag mellem kl. 12.20 og 12.25, hvor kvinden der er fra lokalområdet skulle ind for at handle.

De to personer, der beskrives som 'personer af udenlandsk herkomst' bad kvinden vise vej til nærmeste Rema1000 og trak samtidig et kort over lokalområdet frem.

Mens kvinden viste vej, stjal den ene tricktyv kvindens pung fra hendes skuldertaske. Det opdagede hun dog først bagefter, da hun skulle handle.

Pungen indeholdt diverse kort samt 100 kr. i kontanter, oplyser Bruno Witting-Hansen fra Nordsjællands Politi.

Publiceret 06 March 2018 10:15

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV