Politiet roser årvågen borger

Nordsjællands politi opfordrer borgere til, at ringe på nummer 1-1-4, hvis der foregår noget mistænkeligt

Af
Morten Timm

Morten Timm

Ser du noget mistænkeligt i dit nærområde, så ring til politiet på nummer 1-1-4.

Sådan lyder opfordringen fra Nordsjællands Politi, der netop roser en borger fra Humlebæk, der onsdag aften kl. 18.17 kontaktede dem, da vedkommende observerede en flok udenlandske personer liste rundt om et hus, hvor anmelderen vidste, at de retmæssige ejere var bortrejst i en længere periode.

Politiet sendte en patrulje til stedet, der dog kunne konstatere, at personerne på legal vis havde lejet huset, imens ejerne var bortrejst.

“Selvom det viste sig at være et legalt forhold, var det fremragende spottet af anmelderen, og vi opfordrer til, at andre følger det eksempel,” oplyser Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Publiceret 05 February 2018 16:00

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV

DEBAT:

Svag rævejagt truer fugle

Birgit Iversen, medlem af Danmarks Naturfredningsforening, Grønholtvej 80, Fredensborg

De fleste menneske, jeg kender, sætter stor pris på det rige fugleliv, som vi heldigvis stadig har omkring os i skovene og i det åbne land. Men et pres fra det stigende antal ræve er med at bringe vores rige fugleliv i fare.

Tilmed har vi regler i forbindelse med rævejagt, der forhindrer os i et være det værn for fuglene, som vi burde.

Det er afgørende vigtigt, at et misforstået forbud mod at jagttræne med gravhunde i kunstige rævegrave, hvilket ellers vil styrke gravhundenes evner til at deltage med størst mulig effekt i rævejagt. Derfor gør vi sjældne og spændende fugle og deres yngleområder til et spisekammer og tag-selv-bord for rævene.

Ikke mindst her i Nordsjælland vurderer eksperter, at rævebestanden er i hastig fremmarch. Det er derfor helt nødvendigt, at vi fjerner barrierer for effektiv rævejagt og regulerer bestanden - for den frie naturs skyld. Ræve bevæger sig over store afstande og er samtidig fremragende svømmere. Derfor er også vores sjældne vadefugle udsatte.

Lad gravhunde og jægere have de bedst tænkelige forudsætninger for at holde rævebestanden nede på et fornuftigt niveau. Ikke mindst for fuglenes skyld.