Mindeord om Inga Cassias

Tidligere planteskole-ejer i Karlebo og menighedsrådsmedlem er død, 87 år

Fru Inga Cassias, Kokkedal, er død 26. januar. Hun blev 87 år gammel.

Inga Cassias voksede op i Varde. Som ung giftede hun sig og bosatte sig i Fredtofte ved Karlebo, og sammen med sin mand, Henrik Cassias, drev de i en lang årrække Cassias Planteskole.

Hun var i 24 år medlem af Karlebo Menighedsråd. Særligt engageret var hun i perioden, hvor sognets nye kirke, Egedal Kirke i Kokkedal, blev projekteret og opført, og indtil for et par år siden deltog hun stadig med en stor indsats i det frivillige menighedsarbejde i kirken.

Missionsarbejdet optog hende lige fra barnsben, og Sudan Missionen, nu Mission Afrika, var hun aktiv i fra sine helt unge dage.

I 1990'erne vaktes hendes store interesse ligeledes for Armenien, og hun besøgte landet syv gange i perioden frem til 2009, hvorefter helbredet ikke tillod flere rejser til landet.

Hun fortsatte dog næsten helt frem til sin død med sin post i Helsingør Stifts Udvalg for Ydre Mission, hvor hun i en menneskealder varetog kassererposten.

Inga Cassias efterleves af sine fire børn, samt børnebørn og oldebørn.

Bisættelsen har fundet sted.

Mindeord modtaget af datteren Anni Cassias.

Publiceret 03 February 2018 09:30

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV