Anholdt for narkokørsel uden førerret

En 26-årig mand havde i forvejen fået frakendt kørekortet

En 26-årig mandlig bilist blev torsdag kl 04.55 anholdt på Hillerødvejen, hvor en patrulje tog en positiv narkometertest.

Desuden havde den 26-årige i forvejen fået frakendt kørekortet.

Han blev taget med til stationen til en blodprøve for at påvise den præcise narkopåvirkning, oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 01 February 2018 14:30

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV

DEBAT:

Svag rævejagt truer fugle

Birgit Iversen, medlem af Danmarks Naturfredningsforening, Grønholtvej 80, Fredensborg

De fleste menneske, jeg kender, sætter stor pris på det rige fugleliv, som vi heldigvis stadig har omkring os i skovene og i det åbne land. Men et pres fra det stigende antal ræve er med at bringe vores rige fugleliv i fare.

Tilmed har vi regler i forbindelse med rævejagt, der forhindrer os i et være det værn for fuglene, som vi burde.

Det er afgørende vigtigt, at et misforstået forbud mod at jagttræne med gravhunde i kunstige rævegrave, hvilket ellers vil styrke gravhundenes evner til at deltage med størst mulig effekt i rævejagt. Derfor gør vi sjældne og spændende fugle og deres yngleområder til et spisekammer og tag-selv-bord for rævene.

Ikke mindst her i Nordsjælland vurderer eksperter, at rævebestanden er i hastig fremmarch. Det er derfor helt nødvendigt, at vi fjerner barrierer for effektiv rævejagt og regulerer bestanden - for den frie naturs skyld. Ræve bevæger sig over store afstande og er samtidig fremragende svømmere. Derfor er også vores sjældne vadefugle udsatte.

Lad gravhunde og jægere have de bedst tænkelige forudsætninger for at holde rævebestanden nede på et fornuftigt niveau. Ikke mindst for fuglenes skyld.