DEBAT:

Valg af forbrugerrepræsentant

Egon Erlandsen, Græsager 611, 2980 Kokkedal

Det er tid for valg af forbrugerrepræsentanter til Fredensborg Vand A/S og Spildevand A/S.

Der skal vælges to forbrugerrepræsentanter for en fire-årig periode, startende fra 1. januar 2018.

Der træffes mange vigtige beslutninger, som berører alle borgere i kommunen, det er derfor vigtigt med en forbrugerrepræsentant, som har erfaring og forståelse for forsyningsområdet.

Jeg har i siden 2014 været forbrugerrepræsentant i bestyrelsen og vil gerne fortsætte dette arbejde til gavn for forbrugerne i Fredensborg Kommune.

Fra mit tidligere job som teknisk chef i en større forsyningsvirksomhed har jeg erfaring med bestyrelsesarbejde, har arbejdet med vand, spildevand og klimatilpasnings løsninger samt kontakt med forbrugere.

Jeg vil arbejde for fortsat at sikre rent vand til billig pris, miljørigtig rensning af spildevandet til opstillede krav, samt sikre et effektivt og godt arbejdsmiljø for medarbejderne i Fredensborg Forsyning A/S.

Afgiv din stemme på www.fredensborgforsyning.dk.

Publiceret 06 December 2017 20:00

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV