Flere af udsendelserne på Jazzkanalen vil blive produceret at Ole Holde og John Macko, og Daniel Jørgensen vil stå for den tekniske del af afviklingen. Privatfoto

Flere af udsendelserne på Jazzkanalen vil blive produceret at Ole Holde og John Macko, og Daniel Jørgensen vil stå for den tekniske del af afviklingen. Privatfoto

Mere jazz i lokalradioen

Foreningen Radio Nord i Fredensborg har i samarbejde med Fredensborg Jazzklub startet en ny jazzradio

Af
Af Marie Gribel Vorum

Der er ikke mange lokale radiostationer som sender jazzmusik ud til det voksne publikum, men på Jazzkanalen vil de fra mandag den 16. juni sende masser af dixieland jazz, swingmusik, big bands, evergreens og New Orleans jazz ud over Fredensborg.
Det er Foreningen Radio Nord, der gennem de seneste seks år har sendt lokalradio på hverdagsaftener og natradio i weekenden, der nu har indgået et samarbejde med Fredensborg Jazzklub.
Flere af udsendelserne på Jazzkanalen vil blive produceret at Ole Holde og John Macko, som mange i forvejen kender fra Fredensborg Jazzklub, og Daniel Jørgensen vil stå for den tekniske del af afviklingen. Ind i mellem musikken, vil der blive gjort opmærksom på, hvad der rør sig på den Nordsjællandske jazzscene, og lytterne kan også glæde sig til reportager fra lokalområdet med vægt på kunst, kultur og musik.
Den officielle start for udsendelserne er mandag den 16. juni. Jazzkanalen vil være i æteren mandag til fredag mellem kl. 12 og 18. Programmerne sendes på 104,3 MHz eller på 98,8 MHz på kabelnettet, og kan høres i hele Nordsjælland. Du kan også lytte til udsendelserne på www.jazzkanalen.dk

Publiceret 04 June 2014 08:30

SENESTE TV